Vaskekonen

Vaskekonen er fremstillet af Skulptør Henrik Fischer

Vaskekonen

”Vaskekonen” er en hyldest til Kaalunds Sæbefabrikker A/S (1886-1977). Fabrikkens direktør H. C. Petersen ligger navn til H.C. Petersens Vej. Kunstværket er inspireret af fabrikkens logo med den karakteristiske pige, der har tabt den ene sok efter skurearbejdet, samt datidens vaskekoner der anvendte sæbe til tøjvask.

”Vaskekonen” er et kunstværk opført af skulptør Henrik Fischer i samarbejde med Beboerforeningen Tre-I-En, 2. marts 2018.

Kaalunds Sæbefabrikker A/S blev grundlagt 1886 af købmand og konsul Rasmus Kaalund (1838-1913), født i Vejle, men uddannet købmand i Kolding hos byens store købmand stadshauptmand J. S. Borch. I 1862 åbnede Kaalund sin egen købmandsforretning i Helligkorsgade 20 (nu Hereford Beefstouw). Han skiftede til engroshandel i 1870érne og grundlagde sæbefabrikken i 1886.

Allerede i 1890 trådte han ud af virksomheden for at blive telefondirektør for De Forenede Sydjyske Telefonselskaber. I 1899 overtog H. C. Petersen virksomheden, som han udviklede gennem de næste 35 år til at være en af landets førende virksomheder indenfor sæbefabrikation, fra 1927 som aktieselskab med konsul Chr. Eff. som formand. Kaalunds Sæbefabrikker overlevede til 1977, da den blev overtaget af sin største konkurrent, der lukkede fabrikken året efter. Bygningen blev nedrevet 1983.

Et af fabrikkens helt store salgssucceser var skurepulveret VI-TO, der blev lanceret i 1912 og solgt til kunder over hele landet med den karakteristiske lille pige, der har tabt den ene sok under skurearbejdet. Efter 2. verdenskrig søgte man at eksportere bl.a. skurepulver til USA, men man måtte opgive at bruge den lille pige i Tv-reklamer. Så uskyldig hun er, var hun for vovet til det amerikanske publikum.

Kunstværket er sponsoreret af Kolding Kommunes Bydelspulje, Inprint, Sanistål, Grafisk Frihed, Kolding Skiltecenter og malerfirmaet Gitte Schlage.

Vaskekonen fremstillet af Henrik Fischer
Folder om vaskekonen

Henvisning til Kaalunds Sæbefabrikker.

Ønsker du mere detaljeret viden om fabrikken, kan du klikke på Download knappen. I folderen kan du finde mere om den tidligere direktør H. C. Petersens der ligger navn til H. C. Petersens Vej

Kontakt

Dorthe Zinck Iversen
  
email kuvert white
 

Facebook

Find os på Facebook
 
 

Social deling

Cookies og privatliv