Kunstruten og værkerne

Beboerforeningen Tre-I-En har en vision om at styrke Kolding´s kulturarv ved at hylde enkeltpersoner og virksomheder gennem kunstværker. Værkerne er med til at vække historien til live, og sætter fokus på de drivkræfter, som har præget Kolding by.
Projektet startede i 2016 og afsluttes i 2021. Til hvert kunstværk er der udviklet et historisk katalog, der fortæller historien bag kunstværket.
Foreningen dækker Graacksvej, H.C. Petersens Vej og Grønningen, som er blevet genstand for områdets historiske kunstrute i samarbejde med Skulptør Henrik Fischer.
Vi tænker sjældent over navnet på vejen, hvor vi bor, men din adresse kan gemme på flere historier end du umiddelbart tror. Hjemmesiden skal gerne inspirere dig til at besøge vores kunstrute, og måske også få inspiration til at finde ud af hvilke historier din bopæl genner på.

 

Følgende kunstværker er skabt

Dansende Blomster” er en hyldest til Pottemager Heinrich Andreas Graack (1856-1948) som ejede Graacks Lervarefabrik som Graacksvej er opkaldt efter. Kunstværket er inspireret af fabrikkens unikke blomsterfade, der blev solgt til dekoration i blomsterforretninger og i private hjem. Opført i 2017.

Vaskekonen” er en hyldest til Kaalunds Sæbefabrikker A/S (1886-1977). Fabrikkens direktør H. C. Petersen ligger navn til H.C. Petersens Vej. Kunstværket er inspireret af fabrikkens logo med den karakteristiske pige, der har tabt den ene sok efter skurearbejdet, samt datidens vaskekoner der anvendte sæbe til tøjvask. Opført i 2018.

Kunstmaleren” er en hyldest til kunstmaler Anton Schrøder (1893-1965) der boede og malede på H.C. Petersens Vej 4M, som stadig ligger på matriklen. Kunstværket er en kopi af to selvportrætter, hvor det ene er et selvportræt og det andet et portræt af Sølvsmed Hans Hansen, der var Anton Schrøders nabo og som grundlagde Hans Hansen Sølvsmedie. Opført i 2018.

Skeen” er en hyldest til Hans Hansens Sølvsmedie, der fra 1923-1936 lå på H. C. Petersens Vej. Kunstværket er inspireret af skeen ”Arvesølv 9” med tidens art deco´ stil, som blev produceret mens virksomheden boede på vejen. Opført i 2019.

Mindetavlerne” er en hyldest til de beboere der fra 1890 har boet på Graacksvej og Fredericiagade nr. 19, 21 og 23. Kunstværkerne, som både er husnumre og stentøjsrelieffer er inspireret af de historier og fortællinger som husene og deres ejere gennem tiden gemmer på. De ”fine folk” boede langs Fredericiagade, mens de mere ydmyge eksistenser boede på Graacksvej, der har karakter af et decideret arbejderkvarter. Opført i 2020.

Margarinedåsen” er en hyldest til Koldinghus Margarinefabrik (1913-1974). Kunstværket er inspireret af en margarinedåse fra Koldinghus Margarinefabrik der blev uddelt til kunderne i jul, hvor virksomheden deltog ved julemesser og her også udgav kogebøger med bageopskrifter. Kunstværket blev opført i februar 2021, hvor ferniseringen grundet Covid19 blev afholdt d. 28. maj 2021.

"El-Museet" El-Museet er en hyldest til det tidligere Kolding Landsogns Elektricitetsværk fra 1912-1930 og derefter Kolding Østre Vandværk i perioden 1931-1988. El-Museet har fundet inspiration i historiske artefakter der tilsammen danner en kunstinstallation

Kunstruten indeholder følgende kunstværker

Dansende blomster

Dansende blomster

Vaskekonen

Vaskekonen

kunstkvarter - Kunstmaleren

Kunstmaleren

Mindetavlerne

Mindetavlerne

Image

Margarinedåsen

Folder om Kunstruten

Henvisning til kunstrutefolderen

Ønsker du mere detaljeret viden om Kunstruten kan du klikke på Download knappen. 

KUNST MED FART I

”Kunst med fart i” hedder skulpturen der er udarbejdet af Henrik Fischer i et samarbejde med Finn Damkjær og Dorthe Christiane Zinck Iversen gennem den lokale motorcykelklub MC Klatten. Skulpturen står i kunstkvarteret, da vi synes den passer perfekt sammen med de øvrige skulpturer på ruten.

Kunst i Kolding midtby

Kolding kommune skulpturer

Kolding Kommune har lavet en folder om udvalgte skulpturer i Kolding midtby, hvor kunstkvarteret også er beskrevet med ”Dansende Blomster”.
Læs mere om skulpturerne her.

Kontakt

Dorthe Zinck Iversen
  
email kuvert white
 

Facebook

Find os på Facebook
 
 

Social deling

Cookies og privatliv